Os Med Fax sender jer hermed årets julehilsen. Det kram, der får dig til at gå efter kråsen. Vi takker for et flot år, hvor vi har væltet os i penge og opgaver. Mer’ af det i det 2013!
Efter et hektisk år i Faxen, har vi vel alle behov for at smide Lloyd skoene og den professionelle etikkette. På Fortunen, torsdag d. 20/12 kl. 21:00, er der mulighed for at se hinanden an uden for de professionelle rammer. Der løsnes op for den formelle facon vha. en gratis fustage øl.
FB event her.

Omkring tilblivelsen af årets julekort:
Vi havde en ubændig trang til at tænke skævt/uhørt kreativt og engagerede således TEKO Designskole. 2. års eleverne fik stillet som semesteropgave at designe årets julekort for OMF. I briefet til de deltagende blev lagt vægt på at indfange den rasende internationale udvikling, OMF har oplevet det forgangne år. Og videre: “Os Med Fax skal kunne kommunikere noget solidt, urokkeligt, men samtidig også et brusende krav om at komme ud over stepperne”, som det hed sig.

I juryen sad: Olafur Elliason, Trine’s Wardrobe og en praktikant fra Henrik Vibskov butikken.
Vinderen blev fundet ved en festlighed i en privat lejlighed i en gård på Vesterbro. Ved lejligheden læste Olafur begrundelsen op i en helt mørkelagt pejsestue. I kan nok tænke jer, at sanserne blev vakt. (Altså, ALT dirrede.)
“Udtrykket opsummerer flot den grafiske linje, som har været definerende for året 2012, især repræsenteret gennem det genoplivede -dog noget anæmiske – Kødbyen. Det er med stolthed, at vi kan sige, at i med nidkær snilde har formået at illustrere den FEDME, der er OMF’s DNA. Af hjertet tak.”

Jamen, god jul & vi forhandles ved. Alle takster stiger med 18% pr. januar 2013.

Os Med Fax