Der er blevet snakket godt i krogene om den ‘larmende stilhed’ hos Os Med Fax de sidste par måneder. Både slynglerne fra Rotary og kammersjukkerne i Lions-klubben har kæftet op ved de sidste mange sammenkomster. – Selv ikke under fugleskydningen forrige weekend kunne vi gå i fred. Vort fravær på bjergtinden af en forretningsscene er blevet the talk of town, eftersom resultatet fra 2011, indskrev os i den københavnske Sillicon Valley-liga. (Hashtag i bare det topic). Hvorom alting er: Det er blevet os magtpåliggende, at italesætte begivenhedernes gang for det offentlige Danmark. Hvor har OMF været de sidste par måneder?

Der skete hverken værre eller bedre end, at en grum virus kilede sig vej til hele intranettet, herunder hele venstre kontorfløj, fra møderum b7 på 3. og helt ned til den lille computer i kantinens brødmaskine. (Jamen, der er da også computersss i alting nu om dage) ((i det flg. bruger vi nutidsdatid for sportdramatisk effekt)) Vi opdager miséren ved, at der en spæd tirsdag i uge 22 ikke er friskbagt brød ved morgenmødet. Kantine-souchefen, Anne Strandplet, afviser muligheden for en menneskelig fejl. Her risler det koldt ned af ryggen. Der er noget galt i faxens inderste rygrad, computernetværket er nede. Vi får samlet alle systemnøgler, og eftersom alle bundter er intakte, går vi nu eksternt til værks. En vejrlig force majoure har lagt OS (med fax) ned. Alt fra Dataløn til Madsens vinter-sollampe er røget. Det er med en kold dræber af en it-regning, vi træder ind i sommerkvartallet! Sådan gik det til, og vi sadler naturligvis hurtigt krikken igen.

For gu’ er vi ukuelige, og new bizz ska’ bare i søen. Vi har forventningsafstemt og kilder netop nu en ny stor kunde med en andefjer, dér hvor det gør ritti godt. Den sorte streg i regningen fra systemsvigtet kan sagtens vendes, dersom VOLVO har bedt os testkøre deres direktørmodel.Det er i sandhed en svensker, vi gerne vil tættere på. Man ser lukt i pipelinen: joint ventures, nogle cooperative og kreative sparringer, og pludselig har vi et indkøbsnet med logo og kunst i trykken… Men lad os starte med starten.

OMF testkører en Volvo 

Hej og velkommen til Volvo 164

Den var i sin tid den dyreste personbil Volvo nogensinde havde lavet. Et dejligt vogntøj med 6 cylindere og en b30 motor. Læderstuen er sort og blød og køreglæden overvældende, hvadenten du kører den som familiebil eller bybil eller country car.

Vej grillzz: Samtlige frække forældrekællinger uden for fritten lignede en våd drøm med uforholdsmæssig meget fugt i fugen, men det er der råd for (det sagde Madsen lige)

Røg: Det er et plus med askebæger, hvem savner ikke den tætte luft i en prince 100 kabine? Og skulle børnene selv blive rygetrængende, findes der to askebægre på bagsædet også (igen: godt tænkt Volvo). Det enlige askebæger foran er rummeligt, vi tæller en cirka 40 skodder, røget ned til filteret.

Køreegenskaber: Motoren accellererer helt forrygende, hvis blot du har pladsen, så den kan strække ben. I den forbindelse:  Undgå foran billister. Også bagved. Det kan du markere med en katastrofeopbremsning. Heldigvis har Volvo 164 ikke servostyring, den kræver sin bilist og har desuden et fortræffeligt vejgreb. Sagt på godt dansk: En 164′er kræver, at føreren enten er i ualmindelig god form eller lesbisk.

Som nonnen sagde til sømanden: Den har været omkring og har set lidt af hvert, men det gør den kun bedre, smukkere, helt sin egen.


Madsen ved roret
 


Form følger funktion, genistregen/askebægeret
 


Smukkere end politiet tillader, jo, vi blev stoppet flere gange.
 


Brødmaskinen med indbygget computer bliver den afslørende termit.