Dette er et eksempel på ord.

Der er en anmeldertrup ansat ved Betty Nansens, og jeg tilhører denne.

Der har været polemik omkring, hvorvidt et teater kan udøve metakritik. Det mener Tüxen nu godt, den kan. I hvert fald forsøger hun, ganske utøjlet, at beskrive og ytre mening om forestillinger i løbet af året.

Klip fra anmeldelse af Voices:

“…Flemming Enevold rørte med sin skolede stemme og ramte lige præcis inderligheden, trods den farlige flirt med svulstigheden, der tirrende stod på lur. Bamse-Morten havde en frenetisk energi, nuvel. Og ved Gud, Blæs kunne tale, så jeg hørte historien og ikke fremførelsen. Så langt så godt. Ikke en usympatisk scene, der var sat. Jeg havde bestemt håb.

Klip til godt ti minutter inde i stykket: Seks fremmede mennesker står og råber og spytter, og alt sammen for min skyld. Det føles imidlertid falsk og pappet, og jeg er ikke afslappet, men bliver tværtimod ramt på den grimme måde…”

Her er den hele.