Tüx, alt imens du har knoklet for at opbygge solid firmakapital og corporate responsibility hos personalet, har jeg brugt en del tid på Facebook. Det er et enestående rum for revenue, men det er ikke der jeg har lagt fokus. Jeg har fået en ny ven, han hedder Alex Valentini.
Jeg lærte Alex at kende igennem hans eneste pladeudgivelse ‘Beautiful Life’ fra 1985. En skøn italo komposition med en meget sørgelig tekst. Tror jeg. For hans engelske er noget hø. Men det er da sørgeligt, tror du ikke? Tryk play og læs.

Og du kender mig jo, jeg kan sgu ikke lide når der er løse ender mht. musik. Så jeg begyndte at lede efter teksten, og wauw, sikke en gang undersøgende journalistik. Vi springer direkte ind in medias res, lige der hvor Alex begynder at networke sig ind i Italiens benhårde pladebranche.


Februar, 1983. Alex er med hvor det sker, på Discoteca Concorde. Her møder han alle pingerne i l’industria musica; Alex spotter dem på frisuren som er sideskilning, god længde + blød fylde i toppen.

 

Kvinder i massevis. Det er ikke bare business det hele, en erfaring Alex tager med sig videre.

 

Bookeren på Discoteca Concorde får ondt af Alex, som taler lidt langsomt, men klapper i takt til ALLE tracks og bare udstråler den der glæde man oftest møder hos mongoler. De er så glade for livet. Alex er glad for musik. Efter 2 år som hang around, får Alex en hvid skjorte og en sympatitjans bag pulten på Discoteca Concorde.

 

Og så går det stærkt. For selvom det bare er en onsdag aften, vil skæbnen at Gianni Giannini og Sonia S. (la donna robot) er på klubben. Alex mimer til et Human League track, og Gianni tror det er Alex der synger. Sikke en stemme og sikke en udtale. Den italienske musikscene hungrer efter sangere der tilnærmelsesvis kan engelsk, Alex Valentini leverer varen. Tror de.

 

Man finder hurtigt ud af at Alex ikke kan et ord engelsk. Men han har fået en heldragt og hænger allerede med Italiens hotteste rappere, som fx. Riccardo Cionni (ham med ‘Smoke The Funk’). Der er no way back, Alex skal i studiet.

 

Det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. 5 dage efter sidder Alex og lægger sidste hånd på værket. Der bliver skruet på nogle knapper. Det lyder fedt.

 

Pladen er på gaden. Og i æteren. Den får airplay på alle de store stationer. Hvad synger han? No one gives a hoot. Det lyder engelsk, og stemningen på tracket er underlig melankolsk. Den rammer plet.

 

Men det er ikke kun musikken Italien falder for. Coveret tager også kegler hos damerne, og pladen bliver hevet ned fra hylderne.

 

Der bliver solgt under 500 kopier af pladen, og kontrakten forlænges ikke. Alex bruger den beskedne check fra pladeselskabet på en cotton coat, en slipsenål og en hel del pasta. I samme forbindelse forsvinder halsen, men damerne elsker ham alligevel. Smilet har dog svært ved at finde vej til Alex’ læber.

 

Alex kan ikke glemme rampelyset og vender stærkt tilbage i 90′erne med et nyt spændende set up. Det er funky, han rapper. Ingen ved hvad det var.

 

Igen går der pasta i den, og halsen forsvinder. Alex redder det med skæg. Det understreger hagen. Men smilet er igen forsvundet, på trods af bodypaint med pastasovs tema. Vi er i 2003, godt 20 år efter Alex begyndte sin rejse på Discoteca Concorde.
 


Og NU, Tüxen, kommer Facebook ind i billedet. Mit spor bliver koldt, men Alex og jeg har minsandten en fælles ven på Facebook. Jeg VIL vide hvad Alex synger og anmoder om venskab. This happens:


Alex spørger hvem jeg er, jeg svarer, at jeg er en fan der er interesseret i teksten til ‘Beautiful Life’. Han er mere interesseret i hvor jeg har købt den. På Discogs, svarer jeg. Og det var det.
Alex accepterer en uge efter venskabet, men teksten, kære Tüxen, teksten er stadig et mysterium. Jeg fristes til at tro, at den sang bærer så meget smerte, lidelse og sorg, at Alex ikke vil mindes teksten. Altså ikke dårlige minder fra hans eget liv; det var jo hans heydays. Alex er bange for at bringe teksten frem i dagens lys, fordi vi ikke forstår dens magt. Det er et potentielt lyrisk mesterværk, der vil berøre verden i et omfang vi ikke forstår. Et omfang Alex med rette frygter. Især med hele den her emo kultur de unge har gang i, hvor de hører sørgelig musik og skærer i sig selv. Verden er ikke klar til ‘Beautiful Life’.
En anden mulighed er selvfølgelig at Alex ikke ved han sang.

Jeg slutter af med hvad jeg får ud af teksten + 2 billeder af Alex der peger på noget.

Beatiful Life (Geppoberto – Roppel)

Doesn’t care who you are, doesn’t care what you do
Doesn’t care about you, life-a-ass-a-you-lie (?)
Ways unable you dress ?
?
? People
Don’t care about you

If you are man or gay
?
All you body you can
You can do what you like
And because of you moments (?)
(næste 5 linjer er helt væk)

Read and not to see anything (gentages)

If you meet to one night, for a haven’t a friend
(igen, 4-5 linjer der ikke lyder som et sprog)
To be careful the friend
?
And let hair fall in love, and to drink in more glass
???

Beautiful life ass
Beautiful life ass
Now a beautiful life ass

C stykke med pigekor

Første vers gentages, dog med små ændringer.

 
Og de 2 billeder hvor han peger.