Madsen, okay. Jeg har lige 5, hvor headsettet hviler og afkøler til almindelig legemstemperatur. Lad mig gribe dem, som jeg griber dagen. Grådigt, dristigt og proaktivt. Vi har længe snakket om, at OMF skulle gøre noget for at fremme firmaets sociale momentum. Om jeg må be’.

Efter børsnoteringen og genvindingen af aktiemajoriteten af vor virksomhed, kan man sige, at vi har fået det head room, vi længe har søgt. Jeg oplever, at vores undersåtter, ja, undskyld, men de er jo ikke ligefrem i ledelsen. (Hvad hedder ham med postvognen egentlig?) Pis, jeg ryger af sporet, og har lige sat den der effektivitetstimer på, så jeg ikke spilder tiden på FB. Tilbage: Jeg har en velfunderet tro på, at en banal, usminket gulerod foran snuden, et motiverende skulderklap af en slags,  kan få en ansat til at blive den ekstra time. Skippe den familiedag etc.

Nu kunne vi så køre vanetænkning og rulle white boarden frem med skriften: Vi skal en tur på NOMA, vi skal i Operaen, vi skal ha personlig træner til cross fit-dag, vi skal leje en gammel biograf, vi skal flyve et sted hen og være nøgne. STOP. Nu skal Faxen’s DNA på banen. Vi er mønsterbryderne, de taktile, sanselige ledere med fornemmelse for vores folk.

 

Forestil dig en tirsdag sådan her:

Ved morgenbriefen står der en flaske sød portvin til dem hver på mødebordet. Stille og rolig står den dér, med ståltrådssilkebånd omkring. Herefter løfter vi sløret for en dag, de sent glemmer. Vi skal på tur i det danske land. Vi skal køre i kortege, alle tre Nisssan Sunny’er skal ud og strække ben, for vi skal til Odense. Klokken 9.30 stuver  vi os godt sammen, du har lavet en af de gode quizzer, og jeg har sørget for køre-bolcher og tørstslukkere. Vi sidder der med Bismarcks-klumper, der river ganen op og Zulu-lakridser, der samler spyt uden smag, og nu QUIZZER vi. En slår en prut, der fylder kabinen, og bud på fisens ejermand flyver fra forsæde til bagsæde. Dåser med Hornsleth’s nye energidrik hældes ned, og helt ærligt, tiden flyver, og det er løssluppent.

Vi rammer H. C. Andersens hus omkring klokken 13.00. Du har læst op på lidt trivia om den folkekære digter og sammenligner humorløst hans eventyr med et digt, du engang fik 10 for. Vi har frokost med selv. Hver sørger for sig.Det kan godt være, det er vinter, men en fleece-plaid kan holde mange underben varme. Så vi hygger en halv time på tæpper, i en park, ved en rundkørsel, med kornkaffe på kanden –  inden vi skal i Terrariet Vissenbjerg. Vi pirker lidt til deres sanser med denne aktivitet, deres ængsteligheder og mod. Det er små skub som dette, der i sidste ende kan gøre, at en medarbejder flexer sent.

Nu skal vi hjem. Jeg kalder den omkring klokken fem. Så alle kan nå hjem og lave aftensmad. Og vi kan ikke køre rundt med Gud og hvermand på det tidspunkt, således: parkeringen foran Os Med Fax’ hovedbygning bliver pick up for afhentning.18.30.

Et kram til dem alle giver vi også. Frontalt, ikke sidekram, og så har vi knækket den motivations-nød. Helt uden ryglæn. På en tirsdag.

Onsdag bliver en god dag.

Tüxen