Indfald / Udfald

Det næste: Os Med Fax gæster vel Simon Snakker?

Som naturlig følge af den senere tids vandring mod  natcafeen Simons, har minimum 1 af Os Med Fax afsøgt dette hjørne/centrum for natteliv. Det har været et antropologisk studie, og det er ikke færdigt. For på fredag har Vice fundet sin what-the-hell nøgle frem og holder et velbegrundet hof i den sorte hule. Stedet må regnes for en hule, hvor alt kan ske, hvor det tilmed sner, man vil ha mer’, og pludselig er der nogen med noget der banker, og det’ sgunte Peter Anker.

Det er som om, der blæser en Simonsk vind. Foranlediget af et snedigt forretningskoncept og en frenetisk søgen hos nattefolket, der rundtossede lader Kødbyens greb løsne sig. For vi er forfløjne i de sene timer, illoyale til benet og vil bare sydpå ik’. Vi tér os ret meget som rød Cecil;  uden filter, lidt tarvelige, men også ærlige. Så, et sted, et kvarter, en bølge har en levetid og et crowd.

KLOKKENOMKRINGNU har Simons strakt sit favntag ud, så det ikke længere kun er de ekstra fotogene og ved muffen-folk, der lader sig forføre. Klubben kommer efterhånden bredere ud, eller snævrere om man vil, og man vil ved nærmere eftersyn konstatere, at også cool cats fra en anden gren af kreasegmentet er begyndt at frekventere. Hvor længe, hvor hårdnakket vides ikke. Men der hyres rittige NAVNE som djs, og nogle gange spiller de også. Det er sjovt at pege på, og man gad vide, hvor det fører byen og udefolket hen. Vi gisner, vi følger med , tager et forspring og lader stå til – en af delene i hvert fald. Disse små bevægelser, OMF interesserer sig for den slags, for pludselig siger de noget om stort.

Med denne konstatering kunne vi rydde bordet og sige fino, det var så en kærlig-drilsk undren og anerkendelse, og helt ølig, vi ses på fredag til VICE fashion event…. Men nul putte, så kommer der noget på tværs: Fænomenet Simon Snakker, som føles som en bet. Denne manierede dokumenta, der udbreder og arkiverer det, der burde være glemt og kun oplevet af lige-subsistensede. Små film, der florerer som wild viral markedsføring i det offentlige rummelum.

Hvad er den af???

mellemrum.

Taktisk skift:

Jeg har sagt til Madsen, at han godt kan forberede sig på, at vi snart bliver hevet ind i de berømmede gemakker, hvor sponsflasker og heliumballoner står klar til at få munden på gled. En skal være nøgen, vi vælter rundt i sofaen, kæben kører.

Huskeseddel, når vi interviewes:

Vi elsker sydhavnen, for den er lidt forladt.

Vi drømmer om alt muligt, vi ikke kan sætte ord på.

Vi ved, vi er høje.

Vi kommer her, ja!

…………..to absolutter, der slutter.

 

IF YOU’RE MAN NOT OR GAY AND YOU HAVEN’T A FRIEND….

Tüx, alt imens du har knoklet for at opbygge solid firmakapital og corporate responsibility hos personalet, har jeg brugt en del tid på Facebook. Det er et enestående rum for revenue, men det er ikke der jeg har lagt fokus. Jeg har fået en ny ven, han hedder Alex Valentini.
Jeg lærte Alex at kende igennem hans eneste pladeudgivelse ‘Beautiful Life’ fra 1985. En skøn italo komposition med en meget sørgelig tekst. Tror jeg. For hans engelske er noget hø. Men det er da sørgeligt, tror du ikke? Tryk play og læs.

Og du kender mig jo, jeg kan sgu ikke lide når der er løse ender mht. musik. Så jeg begyndte at lede efter teksten, og wauw, sikke en gang undersøgende journalistik. Vi springer direkte ind in medias res, lige der hvor Alex begynder at networke sig ind i Italiens benhårde pladebranche.


Februar, 1983. Alex er med hvor det sker, på Discoteca Concorde. Her møder han alle pingerne i l’industria musica; Alex spotter dem på frisuren som er sideskilning, god længde + blød fylde i toppen.

 

Kvinder i massevis. Det er ikke bare business det hele, en erfaring Alex tager med sig videre.

 

Bookeren på Discoteca Concorde får ondt af Alex, som taler lidt langsomt, men klapper i takt til ALLE tracks og bare udstråler den der glæde man oftest møder hos mongoler. De er så glade for livet. Alex er glad for musik. Efter 2 år som hang around, får Alex en hvid skjorte og en sympatitjans bag pulten på Discoteca Concorde.

 

Og så går det stærkt. For selvom det bare er en onsdag aften, vil skæbnen at Gianni Giannini og Sonia S. (la donna robot) er på klubben. Alex mimer til et Human League track, og Gianni tror det er Alex der synger. Sikke en stemme og sikke en udtale. Den italienske musikscene hungrer efter sangere der tilnærmelsesvis kan engelsk, Alex Valentini leverer varen. Tror de.

 

Man finder hurtigt ud af at Alex ikke kan et ord engelsk. Men han har fået en heldragt og hænger allerede med Italiens hotteste rappere, som fx. Riccardo Cionni (ham med ‘Smoke The Funk’). Der er no way back, Alex skal i studiet.

 

Det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. 5 dage efter sidder Alex og lægger sidste hånd på værket. Der bliver skruet på nogle knapper. Det lyder fedt.

 

Pladen er på gaden. Og i æteren. Den får airplay på alle de store stationer. Hvad synger han? No one gives a hoot. Det lyder engelsk, og stemningen på tracket er underlig melankolsk. Den rammer plet.

 

Men det er ikke kun musikken Italien falder for. Coveret tager også kegler hos damerne, og pladen bliver hevet ned fra hylderne.

 

Der bliver solgt under 500 kopier af pladen, og kontrakten forlænges ikke. Alex bruger den beskedne check fra pladeselskabet på en cotton coat, en slipsenål og en hel del pasta. I samme forbindelse forsvinder halsen, men damerne elsker ham alligevel. Smilet har dog svært ved at finde vej til Alex’ læber.

 

Alex kan ikke glemme rampelyset og vender stærkt tilbage i 90′erne med et nyt spændende set up. Det er funky, han rapper. Ingen ved hvad det var.

 

Igen går der pasta i den, og halsen forsvinder. Alex redder det med skæg. Det understreger hagen. Men smilet er igen forsvundet, på trods af bodypaint med pastasovs tema. Vi er i 2003, godt 20 år efter Alex begyndte sin rejse på Discoteca Concorde.
 


Og NU, Tüxen, kommer Facebook ind i billedet. Mit spor bliver koldt, men Alex og jeg har minsandten en fælles ven på Facebook. Jeg VIL vide hvad Alex synger og anmoder om venskab. This happens:


Alex spørger hvem jeg er, jeg svarer, at jeg er en fan der er interesseret i teksten til ‘Beautiful Life’. Han er mere interesseret i hvor jeg har købt den. På Discogs, svarer jeg. Og det var det.
Alex accepterer en uge efter venskabet, men teksten, kære Tüxen, teksten er stadig et mysterium. Jeg fristes til at tro, at den sang bærer så meget smerte, lidelse og sorg, at Alex ikke vil mindes teksten. Altså ikke dårlige minder fra hans eget liv; det var jo hans heydays. Alex er bange for at bringe teksten frem i dagens lys, fordi vi ikke forstår dens magt. Det er et potentielt lyrisk mesterværk, der vil berøre verden i et omfang vi ikke forstår. Et omfang Alex med rette frygter. Især med hele den her emo kultur de unge har gang i, hvor de hører sørgelig musik og skærer i sig selv. Verden er ikke klar til ‘Beautiful Life’.
En anden mulighed er selvfølgelig at Alex ikke ved han sang.

Jeg slutter af med hvad jeg får ud af teksten + 2 billeder af Alex der peger på noget.

Beatiful Life (Geppoberto – Roppel)

Doesn’t care who you are, doesn’t care what you do
Doesn’t care about you, life-a-ass-a-you-lie (?)
Ways unable you dress ?
?
? People
Don’t care about you

If you are man or gay
?
All you body you can
You can do what you like
And because of you moments (?)
(næste 5 linjer er helt væk)

Read and not to see anything (gentages)

If you meet to one night, for a haven’t a friend
(igen, 4-5 linjer der ikke lyder som et sprog)
To be careful the friend
?
And let hair fall in love, and to drink in more glass
???

Beautiful life ass
Beautiful life ass
Now a beautiful life ass

C stykke med pigekor

Første vers gentages, dog med små ændringer.

 
Og de 2 billeder hvor han peger.

Madsen – et livsstykke

Min partner i OMF, Madsen, fylder snart rundt. Jeg kan stadig huske, da jeg mødte ham første gang. Så lang tid siden er det heller ikke. Men det er alligevel noget siden, og Madsen gik i super kulørte jakkesæt. Han var et naturligt midtpunkt allerede dengang. Madsen er en samler og en dyrker, en nyder og en yder. Han har varme og vid, og lige nu er han på combi-tur i Legoland/Lalandia. Det betyder, at OMF-kontoret kører på halvt blus i efterårsferien, og jeg tager mig således kun af ting fra URGENT-bakken. Så snart Madsen er tilbage, tager vi et udviklingsmøde og forventningsafstemmer de store linjer. For nu at pretende, der er en akse, hvorom alting sig drejer i dette Tena-indlæg (mind mig lige om, at jeg er i bund), så lad mig smide manden på snart 30 en slags ode. Lad dette være et vidnesbyrd om en mand med en særlig evne til at tale med mimiske artefakter; jomen, Vor helt egen Mr. Bean.

Tillykke, gode Madsen.

2 alen 1 stykke

SOM LØGRINGE I VANDET

DER VAR ENGANG, hvor man lavede halvfrække reklamer, og det var sgu okay. Nogen fandt det chauvinistisk. Og det var sgu også OKAY. Brokken medførte at de frække reklamer blev sjældnere og subtile; noget med en champagneflaske der popper ud over en bakket, hudfarvet overflade. Men brok er jo også omtale, så et rigtig kvikt bureau går efter guldet og laver en reklame med fx en bar røv, der siger at du skal apologize later ud af revnen. Eller noget i den dur. Eller en konkurrence for piger med små bryster, der kan vinde nye store bryster. Nogen gange hænger intention og følgevirkning bare ikke sammen.

Faxen er erotisk, og det kan din kampagne også blive. Men vi er ikke snotdumme som On!Ad.
Os Med Fax er mere a la denne Levi’s reklame fra december 1971.

Hun har et par Christian Dior briller fra midt-halvfjerdserne på.

Vind billetter til Aphex Twin i Tap 1 her. Det’ nemt.

KU’ GODT

Dyne-Larsen. For vild.
Den ene halvdel af Os Med Fax har for vane at køre en god ‘Hvem vil du helst, A eller B’ af. Upassende til tider, men den kan også være en god isbryder. Igår defilerer jeg rundt i en københanvsk gade med en tæt ven, så tæt, at jeg ikke behøver at skænke det en tanke, om et sådan nonsens-udbrud skal ha luft. I puljen kaster jeg en perifær starut – en gadedreng, vi hver især kender til. Ovefor ham: Dyne-Larsen. Hun vælger Larsen uden at blinke. Hun fastholder, at hun er seriøs. Jeg hugger og stikker, indvender at ‘gadedrengen har gode atletlommer, og så slemt var det heller ikke’. Men hun bliver i Larsens dyner. Det gør indtryk, den slags.

TILLYKKE ANIKA, TAMPONEN BRÆNDER

BURN ER UDE på de vilde vover med deres annonce i magasinet Københavner. En stor cadeau til Burn for at se stort på corporate marketing strategier, og få lavet en annonce vi rent faktisk bider mærke i. Og hov, så har kunstneren bag reklamen – Anika Lori – fødselsdag i dag. Og hun brænder ikke sit lagkagelys i begge ender ved at lave en reklame. Men hendes ende ved hvad en god Burn er. OG hun har lys i pæren, og alt er lutter lagkage, men sartme nej, hun sætter ikke sit lys under en skæppe. Men står i lys lue. Med en stearin nissehue. Som Chip og Chap når de snyder Pluto. Så burn, burn, burn – in the ring of fire. Slut prut (Av, den brændte lidt. Prutten).

Vi har fået kommunikeret det vi ville, klart og professionelt. Lissom Burn. Der blev faxet i fællesskab, do you feel it?

OS MED VIEW

I STEDET FOR at lave den obligatoriske “så’ det modeuge …” post, har vi fået produceret en lille film, der opsummerer vores view on fashion. Det er et pixeleret view af bla. BMW’er, én Ferrari, en rosa blazer med pulderskuder og et telefonopkald fra ørkenen. Den uden for Paris, naturligvis.

2 STYKS KATE BUSH

Hvis jeg var 2 personer, ville jeg være Kate Bush og Kate Bush i sølvtøj.

LOVE

Typisk slut tresser syretrip; tjek teksten:

Sitting on a hillside, Watching all the people die, I’ll feel much better on the other side, I’ll thumb a ride. I believe in magic, Why? Because it is so quick.
I don’t need power when I’m hypnotized, Look in my eyes – What are you seeing? I see… How do you feel? …you. I feel real phony when my name is phil. Or was that bill?

Og det fortsætter i samme dur. Og mol.
I det nummeret begynder at fade, kommer der lidt percussion på og man fornemmer begyndelsen på en udvikling – og nu vil jeg have fat i studiebådene og høre hvor det ender. Hader når det sker.

IKKE SÅ MEGET AT RAFLE OM

Altså, både lyd og billedsiden er absolut enestående. Adrian Belew’s “Big Electric Cat” fra 1982 er stort set ukendt, men Belew er ikke hvemsomhelst. Fra ’77 og en del år frem spillede han med Talking Heads, Bowie, Brian Eno, Frank Zappa og Tom Tom Club. Og sidstnævnte, der udgjorde rytmesektionen i Talking Heads, foreslog i det skjulte Belew, at han overtog David Byrne’s plads i bandet. Eddermamene en radikal udmelding. Belew takkede pænt nej, men fortsatte med begge bands. Underlig stemning i øveren bagefter, ik?

Den får mig til at le, ikke grine, le

Madsen, jamen, hallo, hvorfor egentlig ikke. En god, dansk film fra dengang, jeg var mindre, og du var ret lille. Lehfeldt i en glansrolle, dansk films skurk no. 1, verdens bedste pølseret, og her i traileren er jeg ret vild med speaker- stemmen også.
Der bygges op, helt op. Det er en sjov film, og tidens gang klæder den. Jeg husker, ham elskeren laver en pik-dog. Det var, hvad jeg lige havde på tapetet.

Du minder mig om Fregatten Jylland, din skærmtrold.

FAXEN FERIERER

NEDFALD / UDFLÅD

KIDD FEAT.?? FORTSAT

Forleden gav vi et par bud på hvem Kidd skal invitere med på et kommende track. For lissom at bygge bro til de nye drenge på blokken. Og når nu hypen omkring ham er aftagende, må den ellers så talentfulde rapper invitere ungt blod med på mic’en for at bevare kontakten med undergrunden. Læs indlægget her.
Mike var et af buddene, og vi modtog efterfølgende en mail fra Mike! Det er for vildt. Mike skriver “Yo Os Med Fax, supert at i spiller mit shit på jeres homepage. Det ku være for vildet at lave noget med Kidd, han har et nice flow. Vil i vise min official musci video til tracket Jeg Kan Ikke Finde Dig? Klart mit dopeste track til datoen.”
Helt sikkert Mike, det vil vi rigtig gerne. Og jeg slår den her op på Kidd’s Facebook.
Fede Kappa sneaks forresten, og fed effekt i starten, hvor man lidt tror du ligger ned mens du går. Men så går du faktisk bare ned af et legetårn! Er det en Michael Jackson homage? Altså både det med synsbedraget og legepladsen?

homofablen no. 1

Jeg spurgte engang en lesbisk veninde, om jeg som stille og rolig udsprunget hetero var kvalificeret til at lave homo-jokes. Det mente hun ikke. Vi tog den gelinde, men jeg mente det seriøst, for der lå så mange bøssoide bemærkninger på tungen, og jeg fandt den der usagte stopklods interessant. Hvad er dealen her? Summen blev, at det tangerer lidt ligesom med neger-jokes (minoriteter generelt, ik). Hvis du ikke selv har DET i blodet, så træd varsomt. Spar på dine ‘Wazup nigga?’ eller et eller andet bøvet med ‘de danser fedt’. Så jeg sparer tit. Men jeg er med på suger/vouyer stilen. Friksæmpel med Chris Crocker. Ham, der brød igennem som ‘Leave-Britney-Alone-Tranny’ på YouTube og aldrig har været bange for at gi’ af sig selv. Han er gået all manly, men forholder sig stadig til social-politiske emner.

Først en god før/efter:

Dernæst: Chris Crocker and his boy discussing GAY Public Display’s of Affection.

Og krøllen: …Så ser man lige en kommentar fra en anonym til Chris:
“YOUR NOT FAMOUS SO STOP ALREADY its getting old”
og så hører man lige Chris sætte sit punktum:
“Stop what, baby? Holding the gun to your head that forces you to visit my Tumblr?”

NIK & JAY FEAT. KIDD. KIDD FEAT.??

Nu hypen omkring Kidd så småt er ved at stilne af, kigger vi os straks omkring efter nye supertalenter. Legenderne (Nik & Jay) bygger bro til de nye drenge på blokken (Kidd, Young, Gilli & Kesi) på singlen Gi’ Mig Dine Tanker pt. 2 (I Sagde Vi Ik’ Ku’, Men Se Det Ku’ Vi Godt – pt. 7) download her. Men hvem skal Kidd og co. bygge bro til? Her er et par kvalificerede bud, der giver os troen tilbage på dansk rap.


Hud & Di

Jamen, det er hud-dag. Og post mortem royal fix FAX’eri.
Der er en kobling et sted mellem de velproportionerede gutter og Diana. Os med fax sætter et armbånd med charms på højkant til den, der giver det bedste bud på denne billedlige forbindelse. Indsend dit svar til Madsen, min mailboks er fuld. Hvis overskuddet overstiger 779.000 dollars, går 1,5 % a nettoindtjeningen pr. charm (vel at mærke) til et velgørende formål.
I al ydmyghed, god dag.




vi kicker ass

Den er helt gal med Madsen i dag, han er kørt op, og kan ikke sige fra. Konen er på hospitalet, det er ryggen, den er gal med. Han skal have nogle af dem her.