Indfald / Udfald

OS MED DISCO DICK

Dette er en case beskrivelse.

Madsen sad en søndag i november og skulle skabe rammerne for den efterfølgende fredags klub på Bakken i Kødbyen. Madsen har frekventeret klubben månedligt siden den åbnede i 2010 og har kørt adskillige koncepter som Une Sélection d’Or, Singles Night (fordi han kun spillede 7 tommer vinyler, ikke fordi han manglede en kæreste), Wave, Christian d’Or is Disco Crazy og så videre og så hvidere. Se flyers for arrangementerne her; de er produkter af mødet mellem Madsen og Photoshop.

Madsen var lige op over rent tidsmæssigt, så den skulle have ekstra pondus denne gang. Dét har billedet med nylon shortsen og det der stykke kød der hænger ud + navnet Disco Dick. Klubben blev omgående et hit, hurra, Bakken blev så glad for Dick’en at de sponsorede en t-shirt produktion. Fotograf Polina Vinogradova dokumenterede aftenerne. Og så tog det fart. De tilknyttede mixtapes bliver postet på hele kloden via www, det tredje af slagsen har uropførsel i Kasper Bjørkes program på p6 Beat, d. 23. marts.

Ja godaften Berlin, jeg spørger bare